|
|
|
Side 1 af 2 Queensland
Staten fylder meget på landkortet, men vinmæssigt er det et lilleput område. Vindistriktet ligger i den sydligste del i en region, som kaldes the Granite Belt. Det er en historisk kendsgerning, at Queensland i slutningen af 1800-tallet var et vinproducerende område af en vis betydning. Den første vingård blev grundlagt i 1863. En opgørelse fra høståret 1890 beretter om 750.000 liter vin, dengang var det dobbelt så meget som Western Australia.
I 1901 vinder en lokal producent 11 medaljer for sine vinkvaliteter, bl.a. bordvine og mousserende hvidvin. Det er imidlertid på hedvinssiden, at Queensland udmærker sig, her laves Australiens bedste "madeira" . Interessen for vinproduktion svandt, og udviklingen gik i stå. I dag dyrkes en del druer i Queensland, men størsteparten er spisedruer. I 1990'erne spores en øget vækst. Queenslands produktion af druer til vinfremstilling var i 1997 kun det halve af Tasmaniens.
|




