PDF Udskriv Email
Artikelindeks
Great Southern
Klima
Jorden
Subregioner
Attraktioner
Vine
Alle sider

Great Southern


Denne region er en stor region selv efter Australsk standard, den er meget varieret og hjemsted for mange af Western Australias mest succesfulde vinhuse. Regionen strækker sig fra den sydvestlige kyst ca. 200km og op mod nord, samt 100km ind i landet. Den vestlige grænse markeres af Lake Muir og Pallanup River den østlige. Der er to floder i regionen, Frankland River i vest og Kalgan som udmunder i havet nær Albany.

 

great_southern

Området går fra de kystlige og maritime sutregioner Albany og Denmark, middelhavsklima, til de mere traditionelle indlandsregioner som Mount Barker, Porongurup og Frankland River med store områder urørt af vingårde.


De fremtrædende Frankland River og Mount Barker subregioner er beliggende 360 km syd for Perth, en afslappet tur på mindre end fire timer. Frankland River, som er den største vinproducerende subregion i Great Southern med 1.600 ha vinmarker, er berømt for sine Riesling, Cabernet og fremragende Shiraz. Den alsidige Mount Barker subregion er særlig vigtig, da det var her i midten af 1960´erne, at den moderne Vest australske vinindustri havde sin begyndelse. Området producerer fremragende Riesling, Pinot Noir, Shiraz og Cabernet Sauvignon.


Den attraktive kystnære by Albany, beliggende ved den storslåede Princess Royal Harbour, er den ældste europæiske bosættelse i Western Australia, og delregionen af samme navn er kendt for at producere høj kvalitet, Chardonnay, Sauvignon Blanc og Pinot Noir. De moderate sommer temperaturer og højere vinter regnmængder tillader Denmark subregionen også at skabe premium Chardonnay, Sauvignon Blanc og Pinot Noir.


Hovedbyerne er Albany, Denmark, Porongurup, Mount Barker og Rocky Gully.


Potentialet i regionen er stort, hvor begrænsningen ligger i tilgængeligheden af vand og spørgsmålet om salinity. Vitikulturen i området er ret ny, John Gladstones og Harold Olmo gav grønt lys for udviklingen i 50 og de tidlige 60´ere. WA landbrugsministerium under Bill Jamieson etablerede de første forsøgsplantninger ved Forrest Hill i 1965. Flere forsøgsområder kom til, og i 1972 blev den første høst sendt til Sandelford og Houghton for under kyndige hænder af Jack Marin og hans søn Dorham af blive lavet til vin. Denne proces accelererede op gennem 80´erne.


Enorme opdukkende granitlag, The Porongurups, er synlige i mange kilometer og er en fysisk landemærke af både størrelse og skønhed. Porongurup subregionens køligere klima sikrer, at Riesling, Chardonnay og Pinot Noir har et godt rygte.


Det er en spektakulær region at besøge, med en fantastisk kystlinie, bølgende landskaber fuld af lokale blomsterskatte samt en meget interessant historie. Landet her er domineret af de storslåede bevoksninger af de gamle hårdtræs sorter i regionen - karri, marri, jarrah og andre eucalyptus af familien Myrtaceae.