|
|
|
Side 1 af 5
Pyrenees Regionen har en masse kvalitets boutique vinhuse. Velsmagende shiraz og komplekse cabernet vine findes rundt om i hele regionen. Pyrenees er beliggende kun to timers kørsel vest for Melbourne via Western and Sunraysia Highways. Regionen udviklede sig først som pastoral område, og blev i 1850´erne og frem til 1870´erne ramt af guldrusen. De første vingårde blev plantet i 1848, men de overlevede ikke til at se tiden efter 1945. Genopståelsen af regionen begyndte i 1960´erne da den franske koncern Remy Martin etablerede vinmarker for produktion af druer til cognac. Senere ændrede de kurs i forbindelse med ændringer i forbrugermarkedet. De producerede sparkling og bordvine på deres vinhus, Chateau Remy, i dag Blue Pyrenees Estate.
I dag har regionen indtaget sin plads, som en vigtig producent af kraftfulde rødvine baseret på shiraz og cabernet. Denne udvikling skyldes ikke mindst den største investering Blue Pyrenees Estate, med sine 177 ha, men også Southcorp Glenlofty Vineyard engagement i Elmhurst: Plantninger som uden tvivl hjælper med at tilfredsstille export efterspørgslen til denne vinstil. I 1970´erne kom Warrenmang, Mount Avoca og Taltarni til, med det formål at producere kvalitets bordvine. Pyrenees er i den vestlige del af staten Victoria, hvor Pyrenees Range er en del af den vestlige strækning af Great Diving Range. Avoca floden løber nord - syd gennem regionen. Navnet Pyrenees giver et billede af en region med dramatiske bjerge. Fakta er at regionen består af beskedne skråninger, bløde diskrete dale og sub dale. Hoved byen Avoca, en by fra guldgraver tiden, har en population på 1500. Den største by St. Arnaud ligger ved regionens nordlige grænse. Det meste af regionens vinareal ligger mellem byerne Avoca, Redbank og Moonambel. Høsttid: sidst i februar til midt/sidst i april. Druer i regionen |




