|
|
|
Side 1 af 5
Bendigo Bendigo er en lille, men voksende region med mange boutique vinhuse. Parfumeret shiraz og velstrukturerede cabernet sauvignon, er nogle højdepunkterne i denne region. Bendigo i den Centrale Victorianske Region er synonym med guld. Guld fra guldfeber i 1850'erne og 60'erne tiltrak tusinder af mænd, generede stor rigdom for nogle, pumpede op en regional økonomi, der supplerede minearbejdere og guldgraverne, samt startede agrikulturen i regionen. Som med så mange andre regioner ramt af guldfeberen, blev der etableret vinmarker for at forsyne guldgraverne med alkoholiske drikkevarer. Ofte var det tyske eller franske indvandrere som etablerede vinmarkerne. I 1880'eme var der ca. 600ha vinmarker. Vinindustrien blev dog ganske kort, da området blev hårdt ramt af phylloxera i 1890'eme.
Den moderne industri startede i 1960'erne, hvor den voksede kraftigt over de næste 25 år. Det var Stuart Anderson der var pioner på den nye æra i Bendigos vinindustri, hvor han etablerede Balgownie. Siden er flere fulgt efter, så der i dag er omkring 30 vinhuse. Der er tre subregioner i Bendigo: Granite Slopes er mod sydøst og inkluderer byerne Mandurang, Harcourt og Castlemaine. Loddon Valley mod nordvest har en klynge af vinhuse omkring Kingower og Marong. Golden Waters subregionen i det sydvestlige hjørne med byerne Bet Bet og Maryborough. Bendigo er delt af en del floder og bække. Den mest betydningsfulde er Loddon, Avoca og Campaspe floderne. Regionen har en slags barskhed over sig og prydet af de mange gamle forladte miner. Selvom terrænet generelt er tørt, er der en del små damme. Mount Alexander er den eneste betydningsfulde variation i højden. Den nordlige del er generelt lavere i variation. Det er nødvendigt med en del udvælgelse af marker for at undgå forårs frost. Fraværet at brugbart vand til kunstvanding er den største begrænsning for udvidelse af vin arealet. Høsttid: tidlig til sen marts |




